Når en leverance af lagerindretning har forladt vores fabrik, er der stadig installationen ude hos vores kunder tilbage. Visse kunder foretrækker selv at montere efter vores monteringsanvisninger. Andre ser gerne, at vi udfører montagearbejdet. Vi benytter hovedsagelig egne montører, der er dygtige fagfolk med mange års erfaring i montage-, bygnings- og metalarbejde. I de tilfælde, hvor vi får hjælp af underentreprenører, er det altid en af vores egne montageledere, der styrer arbejdet og tager sig af kontakten med kundens kontaktperson. Vores montører får som regel et godt skudsmål af kunderne, og visse kunder er overraskede over den fleksibilitet, lydhørhed og imødekommenhed, montørerne udviser på montagestedet. Det glæder vi os over, fordi vores montører er vigtige ambassadører for Wenco.
Vi påtager os også monteringsopgaver, der ikke behøver at hænge sammen med en varelevering fra Wenco. Det handler måske om omrokering på et eksisterende lager eller flytning af den eksisterende lagerindretning til nye lokaler. Vi kan også påtage os andre industriserviceopgaver. På hvert eneste montageteam er der medarbejdere med kompetencer som truckkort, liftkort, svejsecertifikat og godkendelse til arbejde ved høje temperaturer.